Artikler - 3. page

Bettina har haft kræft to gange (lymfekræft). Første gang i 2001 fik hun stråler, og anden gang i 2012 sagde hun nej til stråler. Hun har nu to år senere i 2014 fået beskeden: Du er sygdomsfri. Du er fuldstændig rask. Læs hendes historie.

En casehistorie fra Danmark om en kvinde, mor til tre og deltager i tv-reality-serien ”Robinson ekspeditionen” som fik kræft to gange og helbredte sig selv. Artiklen er for nylig trykt i ”Lokalavisen”, Køge og er skrevet af redaktør Martin Rasmussen. ICAK har fået tilladelse af Bettina, redaktør og avis til at bringe den her:

Bettina søgte nye veje i kampen mod kræft

Bettina Tammaro takkede nej til strålebehandling og tog selv kampen op mod kræft. Nu vil hun dele ud af sine erfaringer ­ mød hende blandt andet ved “Stafet for Livet” til sommer

Af Martin Rasmussen

Det kræver et vist mod at sige nej tak til et tilbud om strålebehandling, når man lige har fået konstateret kræft, men det var lige nøjagtig det, som Bettina Tammaro fra Solrød Strand gjorde i 2012, da hun for anden gang måtte tage kampen op mod den frygtede sygdom. Hun valgte i stedet at tage kampen op mod kræften på egen hånd, og i oktober sidste år fik hun den glade besked fra lægerne: Kræftknuden var væk. ­

”Jeg fravalgte stråler, fordi jeg ikke troede på, at det ville virke. Jeg fik jo kræft igen, efter jeg fik stråler første gang, jeg havde kræft, og hvis jeg fik stråler igen, ville jeg leve i frygt hver eneste dag, så jeg var nødt til at gøre noget andet”, fortæller hun om sin svære beslutning.

I stedet for strålebehandling kastede hun sig over alle tænkelige råd på internettet om, hvad man selv kan gøre for at styrke kroppen i kampen mod kræft. Og hun gav ikke op, selv om der gik længe, inden hun begyndte at se resultater i form af en formindskelse af den knude på størrelse med en femkrone, som hun havde. ­

”Det første år ledte jeg efter nålen i høstakken, og jeg prøvede alt muligt inden for kost, motion og behandling. Hver gang mærkede jeg efter og lyttede til kroppen for at se, om det føltes “rigtigt”. For eksempel spiste jeg kun grøntsager i en periode, men jeg blev meget svag, så jeg tilførte nogle proteiner til min kost”, fortæller hun.

Bedring lod vente på sig

Hun fortæller om et svært forløb i det første år, hvor der ikke skete nogen ændring omkring kræften, men i foråret 2014 blev hun for alvor bestyrket i troen om, at hun kunne gøre en forskel med sin intensive fokus på kost og motion. ­

”Det er præcis et år siden, jeg mærkede vendepunktet. Inden da ændrede knuden sig ikke, selv om jeg både havde prøvet at spise som en kanin og havde spist bagepulver med ahornsirup og prøvet alt muligt andet. De jævnlige tjek var meget skuffende, fordi knuden ikke ændrede sig”, fortæller hun.

Men en februardag i 2013 blev en lykkens dag. Beskeden fra lægen var, at knuden var blevet væsentligt mindre. ­

”Da tænkte jeg “Ok, der sker noget”, og det var også derfor, jeg turde sige nej tak til et nyt tilbud om stråler, selv om der helt sikkert var et splitsekund, hvor jeg overvejede det”, fortæller hun.

Bettina Tammaro havde det så godt på det tidspunkt, at hun sagde ja til muligheden for at deltage i tv­showet ”Robinson Ekspeditionen”. ­

”Det var en stor drøm for mig at komme med. Om det var fornuftigt eller ej, ved jeg ikke, men jeg valgte at gøre det, og oplevelsen gav mig en masser plusser i regnskabet”, siger hun om den store oplevelse under fremmede himmelstrøg, hvor hun var med helt frem til afgørelsen.

Vil dele erfaringer

Og i oktober 2014 blev hun altså raskmeldt af lægerne takket være sin noget alternative kur. Hun understreger, at hun ikke nødvendigvis vil anbefale det samme til andre, men hun undrer sig over, at der ikke er mere fokus på, hvordan kræftpatienter selv kan være med til at gøre en positiv forskel ved at styrke immunforsvaret. ­

”Kræft er et symptom på, at der er noget galt i kroppen ­ lidt som en  rød, blinkende lampe i en bil. Man kan fjerne knuden, men det fjerner ikke nødvendigvis årsagen til, at man fik kræft, så jeg vil virkelig anbefale, at man stopper op og får overblik over, hvad man selv kan gøre. Vi fylder for eksempel os selv med makeup, deodorant og stråler fra mobiltelefoner. Det havde jeg aldrig tænkt på før”, siger Bettina Tammaro, som altså nu holder foredrag om sine oplevelser og blandt andet deltager i Kræftens Bekæmpelses arrangement på Køge Marina til sommer, Stafet for livet. ­

”Jeg oplever, at mange søger efter, hvad man selv kan gøre for at gøre en forskel, og dem vil jeg gerne hjælpe. Alle må finde deres egen måde at håndtere det på, men jeg vil gerne give inspiration ud fra mine egne erfaringer. Formålet er ikke, at folk skal gøre som jeg men at dele min erfaring, så folk står stærkere, uanset hvad de vælger af behandling”

Syv gode råd fra Bettina Tammaro

1. Sover som jeg har behov for
2.  Udrenser/afgifter cirka to gange ugentligt med enten massage/trampolin eller ínfrarød sauna
3. Motionerer cirka seks gange ugentligt (20-90 minutter) – løber eller svømmer eller cykler eller træner i fitness
4. Dyrker mine passioner på sidelinien hele tiden.
5. Spiser syre/basekost cirka 70 procent af tiden, og jeg ikke gør det i en uge, så retter jeg altid op efterfølgende. Livet skal også leves.
6. Følelser: Siger fra og til og undgår stress og prioriterer fred og ro meget højt hele tiden.
7. Gør mit bedste for at holde balancen, og hvis det skrider, så finder jeg “hjem” igen.

Gengivet med tilladelse fra Lokalavisen.dk (heri publiseret 15. marts 2015) og journalist Martin Rasmussen og Bettina Tammaro.

april 2015

PB: Bettina holder foredrag i Århus 26. oktober 2015 hos FOF se http://www.fof.dk/aarhus

Hun har  også en facebook-side:

https://www.facebook.com/KRÆFT-RASK-UDEN-KEMO

Radikal  eller spontan remission betyder en fuldstændig ”gåen i sig selv”/bedring og henviser til patienter, hvis sygdom på mystisk vis er forsvundet…men det er ikke mere mystisk, end at en amerikansk læge , Kelly Turner,  for nogle år siden satte sig for at undersøge det nærmere  i en ph.d. afhandling. Det er der kommet en  bog ud af, som næsten med det samme er røget til tops på bestsellerlisterne.

Den handler om kræftpatienter, som blev raske på trods. Den har titlen ”Radical Remission: Surviving Cancer Against All Odds” . Dr. Kelly Turner foretrækker betegnelsen ”radikal” frem for ”spontan”, fordi der typisk ikke var noget spontant over disse usædvanlige helbredelser. De fleste patienter gjorde selv noget aktivt for at fremme helbredelses-processen.

I løbet af sin research, som omfattede analyser af først 50 siden 1000 cases, fandt Kelly Turner mere end 75 forskellige helbredelses faktorer, som patienterne benyttede sig af for at hjælpe sig selv. Ud af disse var der ni, som blev brugt af stort set alle overleverne. Disse nøglefaktorer involverede både krop, psyke og ånd.

Interesserede kan finde opmuntrende historier fra Radical Remission Project på projektets hjemmeside, hvor folk kan offentliggøre deres historier og dele deres erfaringer.

http://www.radicalremission.com

eller på facebook

https://www.facebook.com/RadicalRemission

kilde: ”Radical Remissions:Cancer Patients Who Defy the Odds”, Medscape, jul.08, 2014

vigtig Tilføjelse:. Bogen er udkommet på dansk med  titlen. “Nøgler til spontan helbredelse” og lover lidt rigeligt i den danske titel i forhold til, hvad forfatteren selv lægger vægt på. Hun er netop påpasselig med ikke at skabe falske forhåbninger.

Læs omtale  under “Litteratur” – fanebladet.

hef

marts 2015

DR bragte 19, nov. 2014  en nyhed om forskning i cannabis og kræft på deres hjemmeside. Her er et link til den engelske undersøgelse, somDR’snyhed refererer til

http://www.sgul.ac.uk/media/latest-news/cannabis-extract-can-have-dramatic-effect-on-brain-cancer-says-new-research

20.nov 2014

Ny undersøgelse afmonterer vitaminets tvivlsomme rygte som virksomt i kræftbehandling. Det viser sig både at styrke kemo-behandlingen og mildne slemme bivirkninger

Af Monte Morin, videnskabsjournalist ved Los Angeles Times – oversat til dansk med journalistens og avisens tilladelse

Kan man pumpe C-vitamin svarende til omtrent 2000 appelsiner ind i en patients blod og derved booste effekten af kræftmedicin og mildne de hårde bivirkninger af kemoterapien?

I ny forskning, publiceret  i tidsskriftet ”Science Translationel Medicine” har videnskabsfolk opdaget, at store doser C-vitamin – indgivet intravenøst dvs. direkte i blodbanen – forøger den kræftdræbende virkning af kemoterapi i mus og dæmper giftige bivirkninger i mennesker.

Men selv om undersøgelsen synes at give løfte om ny effektiv metode til at behandle kræft, er det usandsynligt, at vitamin C – eller ascorbinsyre – kan inspirere til den livskraftige og dyre forskning, der er nødvendig for, at det kan blive en anerkendt kræftmedicin, siger eksperter.

På grund af en forhistorie med svækket tillid i forhold til sundhedspåstande gennem flere årtier såvel som det faktum, at medicinalindustrien ikke kan tage patent på et essentielt næringsstof, gør vitamin C til et af de mest usandsynlige stoffer i forhold til at tiltrække fondsmidler til kræftforskning.

Gammel fordom

”Siden 1970’erne har der været den fordom, at vitamin C i forhold til kræft- behandling er værdiløs og spild af tid”, siger dr. Jeanne Drisko, en af forskerne bag ovennævnte undersøgelse og direktør for Integreret Medicin på University of Kansas Medical Center. ”Den fordom er vi nu ved at komme over”.

Det postyr, der har været omkring C-vitamin, begyndte med kemikeren Linus Pauling, to gange tildelt Nobel Prisen, som fremsatte den teori, at store doser ascorbinsye kunne forhindre og behandle de fleste kræfttilfælde. Selvom Pauling’s brede påstande ikke blev understøttet af klinisk forskning, bliver store doser vitamin C stadig brugt som en alternativ behandling til kræfttilfælde for tusinder af patienter uden for den konventionelle medicin.

Drisko og hendes kolleger argumenterer nu for, at det er værd at revurdere C-vitamin og siger, at regeringen burde støtte yderligere forskning heri. Et af problemerne med tidligere undersøgelser, siger de, er, at ascorbinsyren blev indtaget gennem munden – ikke intravenøst.

”Når du sluger en pille eller spiser en appelsin, bliver vitamin C absorberet i en bestemt fart af maven og udskilt meget hurtigt af nyrerne”, siger dr. Drisko. ”Men når du giver det intravenøst, kommer du ud over dette. Niveauet i blodet kan blive meget højt”.

Forskerne undersøgte effekten af vitamin C på flere forskellige kræftceller i laboratoriet og i underlivs kræftceller på mus. Når høje koncentrationer af ascorbinsyre kom ind i rummet mellem cellerne, dannede disse brintoverilte.

Seniorforfatter på undersøgelsen, Qi Chen, assistant professor i farmakologi, toxikologi og terapi ved University of Kansas, siger, at brintoverilten arbejdede på kræftcellerne på flere måder: det ødelagde deres DNA, det stressede deres metabolisme og det hæmmede deres vækst.

Denne påvirkning øgede effekten af traditionel kræftbehandling som kemomedicinen carboplatin og paclitaxel, siger forskerne.

Overraskende gjorde brintoverilten ingen skade på de raske celler. Forskerne siger, at det er usikkert hvorfor, men de mener, det har noget at gøre med den ineffektive måde, kræftceller omdanner glukose til energi på sammenlignet med normale celler.

”Ascorbinsyre forårsager en energikrise for kræftcellerne”, siger Chen.

En tredjedel af forskningen involverede en mindre klinisk undersøgelse med 27 kræftpatienter, som fik C-vitamin sammen med kemomedicin, forudsat at de ikke havde nyreproblemer.

Mere energi, mindre kvalme

Et formål med denne undersøgelse var at finde ud af, om C-vitaminet gjorde patienterne syge – ikke om det var mere effektivt end standard behandlingen. Dette villei så fald kræve mange flere patienter.

Patienterne havde det ikke bare godt – de tolererede også kemoterapien bedre end de, der ikke fik C-vitamin, konkluderede forskerne. De havde mere energi og oplevede mindre kvalme.

”Det var overraskende”, siger Drisko. ”Det havde vi ikke regnet med at finde ud af”

Oveni C-vitaminets kontroversielle fortid, er det en antioxidant. Det er en af grundene til, at nogle læger ikke tror, det gavner. Disse læger er bange for, at antioxidanter vil udjævne eller dæmpe effekten af kræftmedicinen, fordi  medicinen ødelægger tumorceller gennem oxidation.  Men forskerne bag denne undersøgelse og andre eksperter understreger, at netop ved at give c-vitaminet intravenøst, er koncentrationen så høj, at det virker som en oxidant – det vil sige på en måde ligesom kemo-medicinen men uden at ødelægge de øvrige celler.

I en tilknyttet Focus artikel bemærker to eksperter fra New Zealand – som ikke selv var involveret i selve undersøgelsen – at  der er stærkt behov for en ny medicin kombination i kampen mod kræft, og at vitamin C tumor medicin ”cocktailen” synes lovende.

– Resultaterne ”viser på markant måde, at tiden er kommet til at teste ascorbinsyre kombinations terapi”, skriver kræftcelleforskerne Melanie McConnel fra University of Wellington og Patries Herst fra University of Otago.

En tredie ekspert, Dr. Robert Morgan fra det gynækologiske kræftprogram på City of Hope i Duarte, er enig i, at forskernes resultater berettiger til yderligere forskning. Problemet er, siger han, at der nu er flere hundrede andre anti-kræft agenter, som også burde give anledning til flere undersøgelser.

”Sagens kerne i enhver slags kræftforskning er: hvem skal betale for den?”, siger Morgan.” Medicinalindustrien finansierer forskning, fordi den ultimativt forventer at finde et middel, der er effektivt, hjælper patienter og giver profit til deres aktionærer. Dette  her er en type medicin, som hvis nogen investerede i den, ville de ikke forvente at kunne få deres investering tilbage. Det er sagens kerne.”

Mens Drisko siger, at hun håber, regeringen vil træde til med finansiering af mere omfattende undersøgelser, regner hun med, at organisationer som the National CancerInstitute vil forsøge at undgå at bevilge penge på grund af ascorbinsyren’s historie.

Ny viden

Hos NCI’s kontor for Komplementær og Alternativ medicin siger direktør, dr. Jeffrey White, at denne undersøgelse har bidraget meget til at præcisere mekanismerne i ascorbinsyrens påvirkning af kræftceller, og at yderligere forskning er påkrævet.

Han erkender dog, at nogle bevillingshavere vil se på emnet med en vis skepsis, men forhåbentlig alligevel fokusere på det videnskabelige….

”Der er visse ting, som har en særlig stigma – i hvert fald hos folk, der er involveret i medicin og kræftforskning”, siger White. ” Hvis en forsker skulle kommentere ud fra den diskussion, der har været om et emne, snarere end ud fra det videnskabelige indhold, kan man kun håbe, at processen arbejder sig gennem det….det er forskning som denne, som bør vise vej.

Kilder:

”Vitamin C as cancer treatment? High doses boost chemotherapy in study”, + “Promising cancer therapy treatment: Vitamin C”

af Monte morin, LA Times, February 5, 2014

“ “High-dose parental ascorbate enchanced chemosensitivity of ovarian cancer and reduced toxicity of chemotherapy”, af Ma Y, Chapman J, Levine M, Polireddy k, Drisko J, Chen Q., Science Tranlational medicine, 2014, Feb 5;6 8222)

With comment :

“Cancer therapy:would vitamin C be a useful adjunct to chemotherapy?

(Nat.Rev Clin Oncol, 2014)

vinter2014/2015 

 En gulerod er vel en gulerod? De ser umiddelbart ens ud, men indholdet er forskelligt ifølge fødevareforsker. Tag den mest modstandsdygtige og styrk dit immunforsvar i kampen mod kræft.

Af Kamille Lindholm, journalist

Der findes utallige bøger om, hvordan en grønnere kost kan hjælpe os, når sygdommen har bosat sig i kroppen. Du kan selv give kroppen en yderligere hjælpende hånd, hvis du vælger de grøntsager, der har den største næringsværdi. Men hvordan finder vi den sundeste grøntsag, når vi står i det lokale supermarked? Det har forsker i fødevarekvalitet fra Biodynamisk Forskningsforening nær Aarhus, Jens-Otto Andersen et bud på. Jens-Otto Andersen har en ph.d i helhedsorienterede metoder i fødevarekvalitet fra Landbohøjskolen og har forsket i fødevarer i årtier.

”I mit arbejde undersøger jeg fødevarernes modenhed og ’indre kvalitet’, og der er markant forskel på indholdet af vitaminer og mineraler alt efter, hvor langt grøntsagen er i sin modningsproces. Som forbruger kan du opøve din kvalitetssans, så du i butikken vælger grøntsager, der er fuldt modne. På denne måde får du en grøntsag med markant flere antioxidanter og vitaminer i,” siger Jens-Otto Andersen.

Udover at bruge sin kvalitetssans er det godt at forstå lidt om grøntsagernes livscyklus i naturen, da man på den måde kan lære at genkende de optimalt modne grøntsager.

Økologi – kontra kontroversielle grøntsager

Jens Otto Andersen har undersøgt hundredvis af grøntsager gennem årene for at se, hvornår de har det optimale niveau af vitaminer, mineraler og antioxidanter.

”Det afgørende, når vi snakker fødevarer er, at der er gode fødevarer og dårlige fødevarer. Mange mennesker laver et skel mellem konventionelle fødevarer kontra økologiske. Det er dog typisk sådan, at i 9 ud af 10 tilfælde indeholder økologiske grøntsager flere antioxidanter og vitaminer end i de konventionelle. Dog findes dog også gode konventionelle varer og mindre gode økologiske.”

Jens Otto Andersen tilføjer, at de økologiske grøntsager klarer sig bedst, fordi man i det konventionelle landbrug bruger mere gødning end i det økologiske. Man anvender for meget kvælstof-gødning og pesticider for at fremme væksten og for at bremse angreb fra svampesygdomme. Konventionelle planter er generelt i en større eller mindre såkaldt fysiologisk ubalance, da gødningsmængden stresser dem udover det nødvendige.

”Det gælder dog ikke kun planterne. I det konventionelle landbrug skal køerne tilsvarende yde for meget mælk, svinene for meget kød, hønsene for mange æg – for hurtigt. Det er stressende for dyrenes livskraft og det mindsker fødevarernes kvalitet,” siger Jens-Otto Andersen.

Antioxidanter – for bedre celler

Jens-Otto Andersen er ikke i tvivl om, at antioxidanterne er vigtige, når kroppen skal bekæmpe kræften. Med sin interesse for kræft og kost har han læst mange undersøgelser om emnet, og hans konklusion er, at i forhold til kræft er der ingen tvivl om, at mennesker med en lav antioxidant- status er mere modtagelige for sygdomme, hvilket man kan måle i cellerne. Denne antioxidant- status påvirkes af forskellige faktorer i vores livsstil, herunder mentalt stress, kost etc. Man kan derfor styrke kroppens modstandskraft ved at spise de ”bedste” grøntsager, så man får flere antioxidanter.

”Spis en varieret kost som kostpyramiden anbefaler. Den er i vid udstrækning lavet med en viden om, at vi skal have mest frugt og grønt, da antioxidanter, mineraler og vitaminer er vigtige for os. Den er på nuværende tidspunkt ved at ændre sig lidt til, at myndighederne givet konkrete anbefalinger til, hvor meget – eller rettere sagt – hvor lidt kød man skal have ugentligt. Kroppen har grundlæggende mest behov for sunde grøntsager og frugter,” siger Jens Otto Andersen.

Økologiundersøgelse fra EU

Der er fortsat store diskussioner blandt forskerne om, hvorvidt de økologiske fødevarer er sundere end de konventionelle. Den engelske forsker Carlo Leifert har med EU-midler lavet en meget stor undersøgelse, der viser, at økologiske grøntsager og frugter indeholder op til 40 procent flere antioxidanter end tilsvarende konventionelle. Carlo L. konkluderede efter undersøgelse, at ”økologi er sundere”.

Se mere om undersøgelsen her: http://www.qlif.org/ .

Senest har vores fødevareminister Dan Jørgensen sendt et notat til Folketingets Fødevareudvalg, hvor der står: “Når der tales om sundhed i forhold til økologi, handler det i vid udstrækning om, at økologiske produkter er fri for en række stoffer, som potentielt kan være skadelige for den humane sundhed”. Og at økologiske fødevarer inden for nogle varegrupper har ”et højere indhold af visse vitaminer og fedtsyrer”.

Undersøgelse af tyktarmskræft

Angående kræft henviser Jens-Otto Andersen til en Tysk undersøgelse, lavet af forskerne Stephan Barth og Achim Bub fra Karlsruhe Universitetet. Her undersøgte man effekten af to typer æblejuice på rotter med tendens til tyktarmskræft. Den ene gruppe fik æblejuice, der var ufiltreret og pasteuriseret, mens den anden gruppe fik en filtreret koncentrat-juice. Gruppen, der fik den ufiltrede type udviklede ikke på samme måde som den anden gruppe tyktarmskræft.

Jens-Otto Andersen planlægger en større undersøgelse af indholdet af vitaminer og antioxidanter i 12 typer æblejuice fra det danske marked. I et tidligere forsøg med 6 juicer viste det sig, at de 3 koncentrat-produkter havde et mærkbart lavere indhold af C-vitamin.

Se mere til undersøgelsen fra Karlsruhe her: http://www.bio-pro.de/magazin/thema/07163/index.html?lang=en&artikelid=/artikel/07179/index.html

Biodynamisk landbrug

Et af de nyeste tiltag på markedet er biodynamiske fødevarer. Metoden bygger på et spirituelt natursyn, hvor landmændene anser både jordbunden og afgrøderne som levende organismer. Som i økologisk landbrug er kunstgødning og kemiske sprøjtemidler bandlyst, og på forskellige punkter er de biodynamiske regler mere restriktive. Undersøgelser af biodynamiske grøntsager viser en tendens til flere antioxidanter og vitaminer.

 sommer + vinter 2014

Selvom omega-3 fedtsyrer bliver anbefalet til  kræftpatienter, skal man se sig for efter de bedste kilder til omega-3. Fede fisk fra opdræt  kan udgøre en kræftrisiko

Af Helene Flendt, psykolog og journalist

I de senere år er  udviklingen i fiskeopdræt gået stærkt og blevet en stor industri i flere lande. Det har medført, at  forskere ikke længere kan anbefale opdrættede fisk som sundt for kræftpatienter – eller mennesker i det hele taget.  De opdrættede fisk – især laks fra norske dambrug – er fyldt med parasitmidler, som er forurenende for både fisk, mennesker og miljø. Men hvad værre er: fiskene får gennem deres tørfoder kemikalier, som anses for særdeles giftige. Der er tale om pesticider som Dioxin, PCB, Dieldrin, Aldrin, Toxafen og et stof, Ethoxyquin, hvis virkninger i denne sammenhæng slet ikke er kendte.

DR har netop  igen sendt den franske dokumentarfilm ”Er fisk sundt?”, som handler om  denne udvikling. Man kan nå at se den  frem til 6.august på. http://www.dr.dk/tv/se/er-fisk-sundt/er-fisk-sundt#!.

Stærk koncentration af giftstoffer

Selv hvis man spiser vilde fisk fra havfiskeri, er der risiko for, at store, fede fisk som fx laks og tun ofte er belastet med kviksølv, tungmetaller og – hvis de er fanget i Østersøen nær Finland – radioaktivitet. Jo større fisk, jo mere fedt  og jo større ophobning af kemikalier. Fordi forbrugerne i højere grad spiser fisk fra andre mindre forurenede have, bliver fisk fra Østersøen nu brugt som foder til fisk, hvilket betyder, at der blot ophobes endnu mere gift i opdrættet fisk.

Fedme og diabetes

Jérôme Ruzzin, forsker på Universitet i Bergen, Norge, har målt koncentrationen af giftstoffer i forskellige fødevarer. Han fortæller i ovennævnte udsendelse, at det er endog meget tydeligt, at opdrættet laks indeholder flere forurenere end andre almindelige fødevarer som mælk, kød, kartofler.  Fem gange så mange forurenere for at være helt præcis.  Forsøg med rotter, der har fået opdrættet laks i deres foder, viser, at de udvikler ekstra fedtvæv i maven – de bliver fede og de får diabetes. De tilsatte pesticider i foderet hører til nogle af de mest giftige i verden og kan være kræftfremkaldende.

”Virkningen er enorm. Det kan være meget farligt”, siger han, som selv er holdt op med at spise opdrættet fisk.

Fisk og kræftrisiko

En anden fransk forsker, Jean-Loup Mouysset, kræftlæge, pointerer i udsendelsen, at fisk er et problem i forhold til (tilbagefald af) kræft.

”Ja, fisk kan være sundhedsskadelige”, siger han. ”Før i tiden var det sundt at spise fisk. Fisk er rige på især omega-3 og Vitamin D. Det var ikke for ingenting, at man fik torskelevertran i barndommen. Men pludselig er fisk blevet fyldt med pesticider og kviksølv. Fisk fra Finland er fyldt med radioaktivitet 20 år efter Tjernobyl-ulykken. Det er ikke fisk, man spiser mere. Det er fisk med pesticider, kviksølv, radioaktivitet, tungmetaller, Dioxin, PCB osv. Det er ikke det samme mere. Derfor bliver budskabet desværre et andet”.

En konsekvens heraf er, at de franske sundhedsmyndigheder har sænket deres 30 år gamle standarder for indtag af  fisk.

Den danske Fødevarestyrelse tilbageviser, at fisk skulle være usund at spise og fastholder de gældende kostråd:  http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Nyheder/Arkiv-2014/Sider/Fisk-er-stadig-sundt.aspx

Læs også følgende artikel http://www.madforlivet.com/bloggen/601-giftig-laks-fyldt-med-dioxin-solgt-i-danmark.html af den danske kost terapeut Anette Harbech Olesen.

Spis små fisk eller økologisk

Rådet fra den franske kræftlæge  er i dag: Spis højst store fisk som tun og laks 1-2 gange om måneden. Spis til gengæld små fisk som sardiner, makreller, sild, hornfisk, brisling, ansjos, smelt for at få omega-3 og D-vitamin. Spis vildtfangede fisk og ikke opdrættede.

Et alternativ er, at man kan spise økologisk opdrættede fisk, hvilket vi faktisk har en produktion af i Danmark. Disse får ikke foder med kemikalier, og behandles generelt meget skånsomt. Se: www.okofisk.dk

Kilder: Denne artikel baserer sig på oplysninger i den franske dokumentarudsendelse:” Générique Poission: Elevage en eaux troubles”, 2013, sendt i DR2 i februar og igen  juli/august 2014 med titlen “Er fisk sundt?”

August 2014

ICAK tjekker vandrehistorie

Af Helene Flendt, cand.psych. og journalist

Gennem noget tid har der verseret et rygte bl.a. på nettet om, at 75 % af kræftlæger ikke selv ville behandles med kemo, hvis de fik kræft. En opsigtsvækkende historie, som vakte nysgerrighed her på centret ….passer det virkelig, at de fleste kræftlæger ikke selv vil bruge kemoterapi?

Det besluttede vi at se nærmere på blandt andet via den medicinske database, PubMed. Det krævede noget gravearbejde, men det viste sig, at rygtet med de 75 % ikke er sandt. Omvendt er det heller ikke det rene opspind.

Forældede konklusioner

Rygtet – som man fx kan læse på tvivlsomme hjemmesider rent troværdighedsmæssigt – udspringer af en canadisk undersøgelse fra 1987, hvis konklusioner dermed er knap 30 år gamle. Undersøgelsen er OK, men både kemoterapien og lægers holdninger har ændret sig siden da.

Når man fortæller, at en stor del af kræftlæger ikke selv ville bruge kemoterapi, vækker det stærke reaktioner. Det kan endog skræmme mennesker fra at bruge behandlingen. Derfor var der grund til at kigge lidt nærmere både på den omtalte undersøgelse og på senere undersøgelser.

Den oprindelige undersøgelse blev offentliggjort i” International Journal of Radiation Oncology Biology Physics” i juni 1987. Den omfatter en spørgeskema undersøgelse, som blev udsendt til 118  onkologer/kræftspecialister fra kræftcentre og hospitaler i Ontario i Canada. Derfor går dette tal – 118 kræftlæger –  igen i vandrehistorierne på nettet

Dog var det ”kun”  79 læger, som responderede og svarede på, hvad de selv ville vælge som behandling i fire forskellige, konkret beskrevne situationer. Trods forskelle i de angivne scenarier var svarene nogenlunde entydige: kun få – fra 3 %  over 9% til 16 % – i de fire scenarier ville vælge kemoterapi enten alene eller sammen med strålebehandling. Det vil sige, at hovedparten valgte andre typer af behandlinger: operation, stråling eller kombinationer. De fleste ønskede operation.

Dette var overraskende, især fordi kræftlægernes valg var meget anderledes end de anbefalinger, som fremgik af tidens lærebøger.

Men en tredjedel siger stadig nej…..

Undersøgelsen er siden blevet fulgt op i to amerikanske undersøgelser fra 1991 og 1998 samt en japansk fra 1994. Disse viser dels en meget stor variation i lægers holdning til at bruge kemo på sig selv (afhængig af den beskrevne sygdom og hvor alvorlig den angives at være) dels en lavere procent af deciderede ”Nej” til kemo. Ud fra dette materiale er det fortsat operation, som var det foretrukne valg.

I den japanske undersøgelse var der en ret høj procentdel, der fravalgte kemoterapi (61% -77 %), mens procentdelen af kræftlæger, som siger ”nej” i den nyeste, amerikanske undersøgelse er nede på godt 35 %. Det hører dog med, at en anden gruppe læger i samme amerikanske undersøgelse – heri inkluderet onkologer med speciale i strålebehandling – svarede anderledes: her var der 67 %, som ikke ønskede kemoterapi.

Forskere bag den amerikanske undersøgelse fra 1998 skriver i konklusionen:

”Selv med moderne og mere effektiv kemoterapi og med betydelig mere effektiv støttende pleje er der stadig omkring en tredjedel af de medicinske onkologer og onkologiske sygeplejersker, som ikke ville bruge kemoterapi. Deres villighed til at give afkald på den lille, men tydelige overlevelses gevinst indikerer, at disse informerede brugere vurderer overlevelse versus giftighed på en måde, som indikerer, at valget ikke er helt enkelt. Dette kan betyde, at det stadig er kritisk vigtigt for patienter med en fuld diskussion om de fordele og den giftighed, der er forbundet med kemoterapi”.

Artiklen er udgivet på www.cancernetwork.com

Herudover kommer en norsk undersøgelse fra 1995 og en australsk fra 2004, som har lidt andre vinkler på emnet. Disse to undersøgelser har en så høj detaljeringsgrad, at det er svært at udlede noget klart om kræftlægers valg for egen behandling. Dog kan man forsigtigt udlede, at medicinske onkologer – i modsætning til kirurger og strålingsspecialisterne – her i nyere tid i høj grad er mere villig til at bruge kemo, hvis målet er helbredelse eller livsforlængelse i en kritisk sygdomsstatus. Dog er kun halvdelen af alle deltagerne i den norske undersøgelse – også onkologerne – villig til at få kemoterapi, hvis målet er at lindre symptomer.

Det er muligt, der findes yderligere forskning om dette emne, som ikke er medtaget eller dækket her. I så fald hører vi gerne fra læsere, der måtte have kendskab til det.

Kilder:

“Non-small cell lung cancer: how oncologists want to be treated”, by Mackillop WJ, O’Sullivan B, Ward GK, International Journal of Radiation Oncology, “biology” physics, Juni 1987

“Oncologists vary in their willingness to undertake anti-cancer therapies”, by Lind SE, DelVeccio Good MJ, Minkovitz CS & Good BJ, British Journal of Cancer, Aug. 1991

”Would Oncologists Want Chemotherapy If They Had Non-Small-Cell Lung Cancer?”, by Thomas J, Smith MD, Christopher E. Desch, MD and Mark R. Somerfied, PhD,  Cancer Network , March 01, 1998

“Japanes doctors’ preferred treatment choices for their hypothetical non-small cell lung cancer: how they would wish to be treated. National Chest Hospital Study Group for Lung Cancer”, Lung Cancer, Juni 1994

“Cancer patients, doctors and nurses vey in their willingnenss to undertake cancer chemotherapy” by Bremnes RM, Andersen K, Wist EA,  European Journal of Cancer, November 1995

“Differences of Opinion: A Survey of Knowledge and Bias Among Clinicans Regarding the Role of Chemotherapy in Metastatic Non-small Cell Lung Cancer”, by Jennens RR, de Boer, R, Irving L, Ball DL, Rosenthal MA, Chest, 2004.

juli/august 2014