Skip to content

Morgenluft for medicinsk cannabis, find vej til en gratis musthave podcast

  • en musthave GRATIS podcast

Har du kræft, er cannabis noget du med næsten garanti vil høre om på et tidspunkt i dit sygdomsforløb. Vil du have gratis, let forståelig og videnskabelig viden om emnet, så brug 41 minutter på Weekendavisens gratis podcast: 
”Morgenluft for medicinsk cannabis” klik her hvis du vil direkte til podcasten
Og uanset om du er syg eller ej, så er der en afgørende grund til at sætte sig ind i stoffet:
-DIT endocannabinoide system. 
Du er nemlig udstyret med dette smarte biofysiologiske system fra fødslen! Måden det virker på, er en ret nørdet slags kommunikation mellem celler. Systemet er lige så kompliceret at forklare som ordet er besværligt, men i den korte version går det ud på:
-at holde dig sund og rask.     Få forklaret det endocannabinoide system klik her: Dit livsvigtige endocannabinoide system i din krop

Hvad har det endocannabinoide system med cannabis at gøre?
Det endocannabinoide system arbejder med nogle stoffer der dannes i vores celler, og til forveksling ligner nogle af de stoffer der findes i cannabisplanten. Derfor er der potentiale til lægemidler i cannabisplanten, de skal “bare lige” findes og dokumenteres med ordentlig videnskab, og det arbejder forskere over hele verden på. Det hele har “bare“ været “lidt” forsinket af at det har været ulovligt at forske i.

Fakta om cannabis med podcasten 
Du kan blive klogere på forskningen og medicinsk cannabis med den gratis podcast: “Morgenluft for medicinsk cannabis.”
Hovedpersonen i podcasten Peter Leutscher er professor, infektionslæge og leder af Center for Klinisk Forskning ved Aalborg Universitet, men på trods af de fine titler bevæger han sig heldigvis i øjenhøjde med os andre, så enhver kan følge med i dette komplicerede stof. 
Det bliver ikke mere enkelt, hvis du vil opdateres på dette vigtige emne.
”Morgenluft for medicinsk cannabis?” er GRATIS på Weekendavisen 
Du finder podcasten her:
Morgenluft for medicinsk cannabis