Uanset om du lige har fået en diagnose, er i behandling, er i efterbehandling eller helt færdig med behandling, kan du have gavn af at tilpasse din kost. Den kan styrke dit immunforsvar og hæmme yderligere kræftudvikling. Internationale eksperter mener, at du kan spise dig til forebyggelse af kræft.
Man skønner i dag, at 30 % af alle kræfttilfælde i vesten står i direkte forbindelse til den mad, vi spiser og det, vi i øvrigt ernærer os med[1]. Dette kan man også se på et globalt atlas over forekomsten af kræfttilfælde: vestlige lande scorer meget højt i antal kræfttilfælde, mens Afrika, Indien og Sydøstasien har langt færre tilfælde.
Der er markante forskelle i madkulturen, som forskere har kigget nærmere på og som har ført til anbefalinger om den kost, vi har godt af. Ikke bare som kræftpatienter men som løbende forebyggelse for alle, hvis man vil leve sundere og længere. Det gennemgående budskab hedder: Planteføde.
Planteføde er naturligvis grøntsager og frugt – og det er bælgfrugter, linser, bønner, nødder, kerner, korn….. udvalget er stort og alsidigt. Man kan sagtens spise sig mæt i planteføde, og man behøver ikke frygte, at man kommer i underskud af kalk, jern osv. Der findes rigeligt af det hele i planteføde, hvilket befolkningsgrupper i andre lande er levende beviser på. Her er det snarere mangel på mad (underernæring) generelt, der i visse egne kan give problemer, ikke udvalget af fødevarer.
Modsat hvad de fleste tror, er det meget få tilfælde af kræft, som er nedarvet. Langt de fleste tilfælde skyldes miljømæssige faktorer, som man kan ændre på. Tobaksrygning, stråling (radioaktiv stråling, medicinsk stråling såvel som UV-stråling), kemikalier, forurening, medicin, mad, ernæring, for lidt fysisk aktivitet og individuel kropskomposition. (se fodnote)
WCRF og AICR (World Cancer Research Fund og American Institute for Cancer Research) skønner, at man kan forebygge omkring en tredjedel af alle kræfttilfælde gennem en tilpasset kost, gennem motion og ved at holde en normal kropsvægt. Det svarer til 3-4 millioner kræfttilfælde på verdensplan på et år.
Der findes ikke en enkelt fødevare eller kosttilskud som i sig selv kan beskytte mod kræft. Men der er stærk evidens for, at en varieret kost med grønsager, frugt, fuldkorn, bønner m.m. hjælper til at mindske risikoen.
I laboratorieundersøgelser har man påvist anti-kræft effekt fra mange enkeltstående mineraler, vitaminer og fytokemikalier (planteindholdsstoffer). Men at indtage sådanne alene i fx tabletform er ikke nok. Forskningen tyder på, at det er synergien – samspillet – mellem de enkelte dele i kosten i en helhed, som giver den stærkeste anti-kræft effekt.
Overvægt/fedme er en faktor, der i dag er forbundet med forøget risiko for flere forskellige kræftformer (fx spiserør, bugspytkirtel, tarm og endetarm, livmoder, nyre, postmenstruel brystkræft og galdeblære). Ved at spise en kost med masser af forskellige grønsager, mere frugt, flere fuldkornsprodukter, nødder, bælgfrugter, linser osv. hjælper man også sig selv til at tabe i vægt.
Mad som forebygger kræft
Blandt de fødevarer som fremhæves som særlig kræftforebyggende (af bl.a. The American Institute for Cancer Research og de canadiske forskere bag bogen ”Kost mod kræft”) er:
Broccoli, rosenkål og andre fra korsblomst-kålfamiien
Blåbær, brombær, hindbær, tranebær, kirsebær og andre bær
Mørkegrønne bladgrønsager
Hvidløg, løg, forårsløg
Grøn The
Grapefrugt
Vindruer (især røde)
Valnødder
Tomater
Citrusfrugter
Hørfrø
Bælgfrugter
Gurkemeje
Typiske fødevarer i vores nordiske kost har også vist sig at være gavnlige især i forbindelse med tarmkræft (ifølge undersøgelsen “Kost, kræft og helbred” fra Kræftens Bekæmpelse). Det gælder:
Rugbrød
havregryn
fisk
kål
rodfrugter
æbler
pærer
Når planteføde er fremhævet i så stor udstrækning, skyldes det først og fremmest indholdet af næringsstoffer, antioxidanter og fibre. Der er mere og mere dokumentation for, at planteføde styrker helbredet, mens det omvendte gør sig gældende for animalsk føde. For eksempel kan meget rødt kød og forarbejdet kød øge risikoen for tarmkræft og muligvis mavekræft. (Rødt kød omfatter al frisk, hakket og frosset okse, svine- og lammekød. Forarbejdet kød inkluderer skinke, bacon, salami og pølser). Sådanne sammenhænge er ikke fundet ved hvidt kød (ex kylling) og fisk.
Kina Studiet
En af tidens vægtige bøger om emnet: ernæring og helbred er “Kina Studiet”. Bogen baserer sig på forfatterens 40 års arbejde med og forskning i ernæring og sygdomme som kræft, hjertesygdomme og diabetes. Der er mere end 750 referencer i denne bog, og langt de fleste af dem er førstehånds informationskilder, som omfatter hundredvis af andre forskeres videnskabelige publikationer. Disse viser vejen til mindre kræft, færre hjertesygdomme, færre blodpropper, mindre fedme, mindre sukkersyge, færre autoimmune sygdomme, mindre knogleskørhed, mindre Alzheimer’s, færre nyresten og mindre blindhed. Disse forskningsresultater demonstrerer, at en sund kost er det kraftigste våben, vi har mod sygdomme og dårligt helbred.
”The China Study” beskriver, hvordan forskningsresultaterne fører til samme konklusioner: mennesker, der fortrinsvis levede af animalsk baseret kost, fik flest kroniske sygdomme. Selv indtagelsen af forholdsvis små mængder animalsk kost var i undersøgelserne forbundet med alvorlige konsekvenser. Mennesker, som fortrinsvis spiste plantebaseret kost, var sundere og mere tilbøjelig til at undgå sygdomme.
Resultaterne er så tydelige, at man ikke kan ignorere det, skriver lederen af projektet, Dr. T. Colin Campbell. Fra de første eksperimenterende forsøg med dyr til et årelangt, massivt studie af menneskers kostmønstre viste resultaterne sig at være entydige. Sundhedstilstanden hos mennesker, der spiste henholdsvis animalsk eller plantebaseret kost, var bemærkelsesværdig forskellig.
I et interview til et magasin om helse i januar 2014 siger Dr. Campbell:
”Der er ingen tvivl om, at en kost, der er rig på protein og fedt – som den de fleste amerikanere spiser – fremmer betændelses reaktioner. Man kan se, at der sker en masse forandringer i immunsystemet med denne kost og andre ting, forbundet med inflammation, som vi er bekendte med – også en risikofaktor for hjertesygdomme. Mens en plantebaseret kost – altså grønt og korn – har alt det protein, vi har brug for. Det giver faktisk det ideelle proteinniveau”.
Information om Dr. Campbell’s baggrund og kvalifiktioner her:
http://nutritionstudies.org/board/dr-t-colin-campbell/
Øvrige kilder:
“Kost mod kræft”, Richard Béliveau & Denis Gingras, People’s Press, 1. udgave, 2. oplag, 2010
”Food, nutrition, physical activity and the prevention of cancer: a global perspective”, World Cancer Research Fund & American Institute for Cancer Research. August 19, 2009.
“Det gode helbred” Anne Tjønneland og Anja Olsen, Politikens Forlag, 2014
http://www.wcrf.org
http://www.aicr.org
http://pcrm.org
[1] ”Food, nutrition, physical activity and the prevention of cancer: a global perspective”, World Cancer Research Fund & American Institute for Cancer Research. August 19, 2009.