At mennesker har gavn af at meditere er i stigende grad blevet dokumenteret gennem de seneste 20 år. Meditation har en positiv virkning på bl.a. for højt blodtryk, smerteoplevelse, stress, angst og depression. Derfor er man også begyndt at inddrage meditation – specifikt mindfulness meditation – i forhold til at håndtere alvorlige sygdomme som fx kræft.
At få en kræft diagnose udløser en mængde vanskelige og ubehagelige følelser for de fleste. Angst for fremtiden, for det videre forløb, bekymringer i forhold til familie osv. kan være særdeles voldsom og ytre sig forskelligt fra person til person. Angstlidelser kan påvirke en patients evne til at håndtere sygdommen/behandlingen. De kan få patienter til at springe kontrol aftaler over eller forsinke behandlingen. Angst kan forøge smerte, påvirke søvnen og kan forårsage kvalme og opkast.
En del patienter, omkring en fjerdedel, udvikler herudover depression (se note til sidst i teksten). Ved både angst og depression kan mindfulnesstræning eller mindfulnessmeditation være en stor hjælp. Faktisk er effekten så veldokumenteret, at man ved denne daglige praksis helt kan undgå medicin.
Mindfulnessmeditation er en træning, som har sin rod i buddhistisk meditation. Sådan som man lærer det i dag i Danmark, er det imidlertid en ”vestlig” tilpasset form, som er udviklet af den amerikanske læge Jon Kabat-Zinn. Han er ophavsmand til programmerne MBSR og MBKT – Mindfulness-baseret Stress Reduktion og Mindfulness-baseret Kognitiv Terapi – som er trænings- og behandlingsforløb på otte uger. Efterfølgende har man forsket en del i udbyttet af disse programmer, og de har vist sig at virke effektivt på stress, angst og depression.
Senest (i januar 2014) har en ny, stor gennemgang fra John Hopkins University i USA fastslået denne effekt. Meta-analysen omfatter 47 forskellige undersøgelser af mindfulnessmeditation med sammenlagt over 3500 forsøgspersoner. (http://www.hopkinsmedicine.org/news/media/releases/meditation_for anxiety_and_depression)
Forskerne bag denne meta-analyse konkluderer, at daglig praksis på 30-40 minutters meditation – især mindfulnessmeditation – lindrer symptomerne på angst og depression effektivt. Resultaterne holdt, selv når man kontrollerede for muligheden af placebo-effekt.
Godt også for kræftpatienter
Dette resultat stemmer fint overens med ny dansk forskning fra Århus Universitet. Her udgav psykolog og ph.d. Jacob Piet i 2012 sin ph.d. afhandling i form af videnskabelige artikler, som igen baserer sig på en række undersøgelser over mindfulnesstræningens effekt på angst og depression. Afhandlingen viste, at de ca. 2.000 forsøgspersoner i undersøgelserne fik det signifikant bedre ved at følge et otte ugers program (enten MBSR eller MBKT).
En stor del af undersøgelserne omfattede specifikt kræftpatienter og viste, at patienterne – sammenlignet med en kontrolgruppe – fik det bedre ved at bruge programmet. Patienterne opnåede gennem daglig træning at få det bedre rent psykisk og dermed forbedret livskvalitet. Effekten holdt sig ved en kontrol seks måneder efter forløbet.
Daglig træning
Det er vigtigt at understrege, at der er tale om daglig træning. Aktiv træning. Derfor skal man som patient være motiveret og indstillet på bruge tid hver dag, hvis man gerne vil have udbytte af forløbet. Man skal også vide, at mindfulness træning ikke er det samme som at sidde stille og gøre ingenting. Man træner sin opmærksomhed, og man øver sig i at være rummelig, venlig og ikke-fordømmende over for det, som opstår inden i en undervejs. Der er tale om at bruge sin opmærksomhed på en bevidst måde, så man ikke er styret af negative og automatiske tankemønstre, men er i stand til være nærværende og til stede hvert øjeblik.
Kilder:
http://www.meditation.dk/Links_om_Meditation.htm
”Mindfulness-Based Treatment Approaches – Clinican’s Guide to Evidence Base and Applications”,ed. By Ruth a Baer, Academic Press, MA, USA, 2006
“Mindfulness hjælper mod angst og depression”, Videnskab.dk, 4. oktober 2012
”Metastudie bekræfter: Mindfulness hjælper mod angst og depression”, Videnskab.dk, 7. januar 2014
http://www.hopkinsmedicine.org/news/media/releases/meditation_for_anxiety_and_depression
http://www.cancer.gov/cancertopics/pdq/supportivecare/depression/Patient
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Note om depression: Man ved, at visse kræftpatienter har større risiko for at udvikle depression end andre. Faktorer, som øger risikoen, er ikke altid forbundet med kræft, men nogle er. Det amerikanske kræftinstitut (National Cancer Institute, NCI) – som hører under den nationale sundhedsstyrelse – angiver følgende risikofaktorer, forbundet med kræftsygdom:
- At få at vide at du har kræft, mens du allerede lider af en depression
- At lide af smerter fra kræften trods forsøg på kontrol
- At lide af fremskreden kræft
- At være fysisk svækket af kræften
- At have kræft i bugspytkirtlen
- At indtage bestemte typer medicin som fx Corticosteroids, Procarbazine, L-asparaginase, Interferon alfa, Interleukin-2, Amphotericin B
NCI oplyser også, at der er sygdoms- eller mangeltilstande, som kan forårsage depression, men som ikke er direkte forbundet med kræft:
- Smerter, som ikke forsvinder trods behandling
- Blodmangel
- Feber
- Abnorme niveauer af kalk (calcium), natrium/natron (sodium), eller kalium (potassium) i blodet
- Ikke tilstrækkeligt B12 eller folate/B9 I kosten
- For meget eller for lidt skjoldbruskkirtel hormon
- For lidt binyre hormon
- Bivirkninger fra visse typer medicin
Endelig er der risikofaktorer som stof- og alkoholmisbrug, stress, psykiske problemer, andre helbredsproblemer , der øger risikoen for depression og som ikke er forbundet med kræftsygdom.
(juli 2014)