Skip to content

Vores rolle

Du træffer dine valg. Vi kan rådgive, inspirere og informere, men du bestemmer, hvad der skal ske.

På ICAK kan vi hjælpe dig med at træffe det valg, som er hensigtsmæssig for netop dig. Vi kan oplyse om muligheder, og give dig mere viden om behandlinger, men vi henviser ikke til en bestemt behandler eller forhandler.

Vi råder dig til at bevare kontakten til læge og sygehus, ikke mindst for at bevare muligheden for undersøgelser som f.eks. blodprøver eller scanninger, der kan give et billede af status på kræftsygdommen i din krop.

Du kan altid få en personlig rådgivning ved en personlig samtale på ICAK ved en af ICAKs frivillige rådgivere, der har stor indsigt i alternative og konventionelle behandlingsmuligheder. Bor du for langt væk fra Aarhus kan vi tale over telefonen, selv om det selvfølgelig altid er mere trygt, at man kan se hinanden i øjnene.

Ved enhver samtale er ordet er dit og det er frit, intet er for stort intet er for småt.

Bliver du afvist af læge/sygeplejerske eller har du bare svært ved at få emnet på tale, så skal du ikke opgive. Mange kræftramte får stor hjælp på den ene eller anden måde af alternative/komplementære behandlinger.
Der findes ingen behandling der med garanti helbreder kræft, hverken konventionelt eller alternativt/komplementært og forskning viser ligefrem at den indsats du selv gør ved siden af behandlingen på hospitalet kan forlænge dit liv betydeligt.

Overvejer du en alternativ behandling?

Klik her for at læse ICAKs gode råd før du vælger.