Skip to content

Vitamin C hjælper i kræft-behandllingen

 

cvitamin 002Ny undersøgelse afmonterer vitaminets tvivlsomme rygte som virksomt i kræftbehandling. Det viser sig både at styrke kemo-behandlingen og mildne slemme bivirkninger

Af Monte Morin, videnskabsjournalist ved Los Angeles Times – oversat til dansk med journalistens og avisens tilladelse

Kan man pumpe C-vitamin svarende til omtrent 2000 appelsiner ind i en patients blod og derved booste effekten af kræftmedicin og mildne de hårde bivirkninger af kemoterapien?

I ny forskning, publiceret  i tidsskriftet ”Science Translationel Medicine” har videnskabsfolk opdaget, at store doser C-vitamin – indgivet intravenøst dvs. direkte i blodbanen – forøger den kræftdræbende virkning af kemoterapi i mus og dæmper giftige bivirkninger i mennesker.

Men selv om undersøgelsen synes at give løfte om ny effektiv metode til at behandle kræft, er det usandsynligt, at vitamin C – eller ascorbinsyre – kan inspirere til den livskraftige og dyre forskning, der er nødvendig for, at det kan blive en anerkendt kræftmedicin, siger eksperter.

På grund af en forhistorie med svækket tillid i forhold til sundhedspåstande gennem flere årtier såvel som det faktum, at medicinalindustrien ikke kan tage patent på et essentielt næringsstof, gør vitamin C til et af de mest usandsynlige stoffer i forhold til at tiltrække fondsmidler til kræftforskning.

Gammel fordom

”Siden 1970’erne har der været den fordom, at vitamin C i forhold til kræft- behandling er værdiløs og spild af tid”, siger dr. Jeanne Drisko, en af forskerne bag ovennævnte undersøgelse og direktør for Integreret Medicin på University of Kansas Medical Center. ”Den fordom er vi nu ved at komme over”.

Det postyr, der har været omkring C-vitamin, begyndte med kemikeren Linus Pauling, to gange tildelt Nobel Prisen, som fremsatte den teori, at store doser ascorbinsye kunne forhindre og behandle de fleste kræfttilfælde. Selvom Pauling’s brede påstande ikke blev understøttet af klinisk forskning, bliver store doser vitamin C stadig brugt som en alternativ behandling til kræfttilfælde for tusinder af patienter uden for den konventionelle medicin.

Drisko og hendes kolleger argumenterer nu for, at det er værd at revurdere C-vitamin og siger, at regeringen burde støtte yderligere forskning heri. Et af problemerne med tidligere undersøgelser, siger de, er, at ascorbinsyren blev indtaget gennem munden – ikke intravenøst.

”Når du sluger en pille eller spiser en appelsin, bliver vitamin C absorberet i en bestemt fart af maven og udskilt meget hurtigt af nyrerne”, siger dr. Drisko. ”Men når du giver det intravenøst, kommer du ud over dette. Niveauet i blodet kan blive meget højt”.

Forskerne undersøgte effekten af vitamin C på flere forskellige kræftceller i laboratoriet og i underlivs kræftceller på mus. Når høje koncentrationer af ascorbinsyre kom ind i rummet mellem cellerne, dannede disse brintoverilte.

Seniorforfatter på undersøgelsen, Qi Chen, assistant professor i farmakologi, toxikologi og terapi ved University of Kansas, siger, at brintoverilten arbejdede på kræftcellerne på flere måder: det ødelagde deres DNA, det stressede deres metabolisme og det hæmmede deres vækst.

Denne påvirkning øgede effekten af traditionel kræftbehandling som kemomedicinen carboplatin og paclitaxel, siger forskerne.

Overraskende gjorde brintoverilten ingen skade på de raske celler. Forskerne siger, at det er usikkert hvorfor, men de mener, det har noget at gøre med den ineffektive måde, kræftceller omdanner glukose til energi på sammenlignet med normale celler.

”Ascorbinsyre forårsager en energikrise for kræftcellerne”, siger Chen.

En tredjedel af forskningen involverede en mindre klinisk undersøgelse med 27 kræftpatienter, som fik C-vitamin sammen med kemomedicin, forudsat at de ikke havde nyreproblemer.

Mere energi, mindre kvalme

Et formål med denne undersøgelse var at finde ud af, om C-vitaminet gjorde patienterne syge – ikke om det var mere effektivt end standard behandlingen. Dette villei så fald kræve mange flere patienter.

Patienterne havde det ikke bare godt – de tolererede også kemoterapien bedre end de, der ikke fik C-vitamin, konkluderede forskerne. De havde mere energi og oplevede mindre kvalme.

”Det var overraskende”, siger Drisko. ”Det havde vi ikke regnet med at finde ud af”

Oveni C-vitaminets kontroversielle fortid, er det en antioxidant. Det er en af grundene til, at nogle læger ikke tror, det gavner. Disse læger er bange for, at antioxidanter vil udjævne eller dæmpe effekten af kræftmedicinen, fordi  medicinen ødelægger tumorceller gennem oxidation.  Men forskerne bag denne undersøgelse og andre eksperter understreger, at netop ved at give c-vitaminet intravenøst, er koncentrationen så høj, at det virker som en oxidant – det vil sige på en måde ligesom kemo-medicinen men uden at ødelægge de øvrige celler.

I en tilknyttet Focus artikel bemærker to eksperter fra New Zealand – som ikke selv var involveret i selve undersøgelsen – at  der er stærkt behov for en ny medicin kombination i kampen mod kræft, og at vitamin C tumor medicin ”cocktailen” synes lovende.

– Resultaterne ”viser på markant måde, at tiden er kommet til at teste ascorbinsyre kombinations terapi”, skriver kræftcelleforskerne Melanie McConnel fra University of Wellington og Patries Herst fra University of Otago.

En tredie ekspert, Dr. Robert Morgan fra det gynækologiske kræftprogram på City of Hope i Duarte, er enig i, at forskernes resultater berettiger til yderligere forskning. Problemet er, siger han, at der nu er flere hundrede andre anti-kræft agenter, som også burde give anledning til flere undersøgelser.

”Sagens kerne i enhver slags kræftforskning er: hvem skal betale for den?”, siger Morgan.” Medicinalindustrien finansierer forskning, fordi den ultimativt forventer at finde et middel, der er effektivt, hjælper patienter og giver profit til deres aktionærer. Dette  her er en type medicin, som hvis nogen investerede i den, ville de ikke forvente at kunne få deres investering tilbage. Det er sagens kerne.”

Mens Drisko siger, at hun håber, regeringen vil træde til med finansiering af mere omfattende undersøgelser, regner hun med, at organisationer som the National CancerInstitute vil forsøge at undgå at bevilge penge på grund af ascorbinsyren’s historie.

Ny viden

Hos NCI’s kontor for Komplementær og Alternativ medicin siger direktør, dr. Jeffrey White, at denne undersøgelse har bidraget meget til at præcisere mekanismerne i ascorbinsyrens påvirkning af kræftceller, og at yderligere forskning er påkrævet.

Han erkender dog, at nogle bevillingshavere vil se på emnet med en vis skepsis, men forhåbentlig alligevel fokusere på det videnskabelige….

”Der er visse ting, som har en særlig stigma – i hvert fald hos folk, der er involveret i medicin og kræftforskning”, siger White. ” Hvis en forsker skulle kommentere ud fra den diskussion, der har været om et emne, snarere end ud fra det videnskabelige indhold, kan man kun håbe, at processen arbejder sig gennem det….det er forskning som denne, som bør vise vej.

 

Kilder:

Vitamin C as cancer treatment? High doses boost chemotherapy in study”, + “Promising cancer therapy treatment: Vitamin C”

af Monte morin, LA Times, February 5, 2014

“ “High-dose parental ascorbate enchanced chemosensitivity of ovarian cancer and reduced toxicity of chemotherapy”, af Ma Y, Chapman J, Levine M, Polireddy k, Drisko J, Chen Q., Science Tranlational medicine, 2014, Feb 5;6 8222)

With comment :

“Cancer therapy:would vitamin C be a useful adjunct to chemotherapy?

(Nat.Rev Clin Oncol, 2014)

 

vinter2014/2015 

Få større livskraft med modstandsdygtige grøntsager

 En gulerod er vel en gulerod? De ser umiddelbart ens ud, men indholdet er forskelligt ifølge fødevareforsker. Tag den mest modstandsdygtige og styrk dit immunforsvar i kampen mod kræft.

Af Kamille Lindholm, journalist

Der findes utallige bøger om, hvordan en grønnere kost kan hjælpe os, når sygdommen har bosat sig i kroppen. Du kan selv give kroppen en yderligere hjælpende hånd, hvis du vælger de grøntsager, der har den største næringsværdi. Men hvordan finder vi den sundeste grøntsag, når vi står i det lokale supermarked? Det har forsker i fødevarekvalitet fra Biodynamisk Forskningsforening nær Aarhus, Jens-Otto Andersen et bud på. Jens-Otto Andersen har en ph.d i helhedsorienterede metoder i fødevarekvalitet fra Landbohøjskolen og har forsket i fødevarer i årtier.

”I mit arbejde undersøger jeg fødevarernes modenhed og ’indre kvalitet’, og der er markant forskel på indholdet af vitaminer og mineraler alt efter, hvor langt grøntsagen er i sin modningsproces. Som forbruger kan du opøve din kvalitetssans, så du i butikken vælger grøntsager, der er fuldt modne. På denne måde får du en grøntsag med markant flere antioxidanter og vitaminer i,” siger Jens-Otto Andersen.

Udover at bruge sin kvalitetssans er det godt at forstå lidt om grøntsagernes livscyklus i naturen, da man på den måde kan lære at genkende de optimalt modne grøntsager.

 

Økologi – kontra kontroversielle grøntsager

Jens Otto Andersen har undersøgt hundredvis af grøntsager gennem årene for at se, hvornår de har det optimale niveau af vitaminer, mineraler og antioxidanter.

”Det afgørende, når vi snakker fødevarer er, at der er gode fødevarer og dårlige fødevarer. Mange mennesker laver et skel mellem konventionelle fødevarer kontra økologiske. Det er dog typisk sådan, at i 9 ud af 10 tilfælde indeholder økologiske grøntsager flere antioxidanter og vitaminer end i de konventionelle. Dog findes dog også gode konventionelle varer og mindre gode økologiske.”

Jens Otto Andersen tilføjer, at de økologiske grøntsager klarer sig bedst, fordi man i det konventionelle landbrug bruger mere gødning end i det økologiske. Man anvender for meget kvælstof-gødning og pesticider for at fremme væksten og for at bremse angreb fra svampesygdomme. Konventionelle planter er generelt i en større eller mindre såkaldt fysiologisk ubalance, da gødningsmængden stresser dem udover det nødvendige.

”Det gælder dog ikke kun planterne. I det konventionelle landbrug skal køerne tilsvarende yde for meget mælk, svinene for meget kød, hønsene for mange æg – for hurtigt. Det er stressende for dyrenes livskraft og det mindsker fødevarernes kvalitet,” siger Jens-Otto Andersen.

 

Antioxidanter – for bedre celler

Jens-Otto Andersen er ikke i tvivl om, at antioxidanterne er vigtige, når kroppen skal bekæmpe kræften. Med sin interesse for kræft og kost har han læst mange undersøgelser om emnet, og hans konklusion er, at i forhold til kræft er der ingen tvivl om, at mennesker med en lav antioxidant- status er mere modtagelige for sygdomme, hvilket man kan måle i cellerne. Denne antioxidant- status påvirkes af forskellige faktorer i vores livsstil, herunder mentalt stress, kost etc. Man kan derfor styrke kroppens modstandskraft ved at spise de ”bedste” grøntsager, så man får flere antioxidanter.

”Spis en varieret kost som kostpyramiden anbefaler. Den er i vid udstrækning lavet med en viden om, at vi skal have mest frugt og grønt, da antioxidanter, mineraler og vitaminer er vigtige for os. Den er på nuværende tidspunkt ved at ændre sig lidt til, at myndighederne givet konkrete anbefalinger til, hvor meget – eller rettere sagt – hvor lidt kød man skal have ugentligt. Kroppen har grundlæggende mest behov for sunde grøntsager og frugter,” siger Jens Otto Andersen.

 

Økologiundersøgelse fra EU

Der er fortsat store diskussioner blandt forskerne om, hvorvidt de økologiske fødevarer er sundere end de konventionelle. Den engelske forsker Carlo Leifert har med EU-midler lavet en meget stor undersøgelse, der viser, at økologiske grøntsager og frugter indeholder op til 40 procent flere antioxidanter end tilsvarende konventionelle. Carlo L. konkluderede efter undersøgelse, at ”økologi er sundere”.

Se mere om undersøgelsen her: http://www.qlif.org/ .

Senest har vores fødevareminister Dan Jørgensen sendt et notat til Folketingets Fødevareudvalg, hvor der står: “Når der tales om sundhed i forhold til økologi, handler det i vid udstrækning om, at økologiske produkter er fri for en række stoffer, som potentielt kan være skadelige for den humane sundhed”. Og at økologiske fødevarer inden for nogle varegrupper har ”et højere indhold af visse vitaminer og fedtsyrer”.

 

Undersøgelse af tyktarmskræft

Angående kræft henviser Jens-Otto Andersen til en Tysk undersøgelse, lavet af forskerne Stephan Barth og Achim Bub fra Karlsruhe Universitetet. Her undersøgte man effekten af to typer æblejuice på rotter med tendens til tyktarmskræft. Den ene gruppe fik æblejuice, der var ufiltreret og pasteuriseret, mens den anden gruppe fik en filtreret koncentrat-juice. Gruppen, der fik den ufiltrede type udviklede ikke på samme måde som den anden gruppe tyktarmskræft.

Jens-Otto Andersen planlægger en større undersøgelse af indholdet af vitaminer og antioxidanter i 12 typer æblejuice fra det danske marked. I et tidligere forsøg med 6 juicer viste det sig, at de 3 koncentrat-produkter havde et mærkbart lavere indhold af C-vitamin.

Se mere til undersøgelsen fra Karlsruhe her: http://www.bio-pro.de/magazin/thema/07163/index.html?lang=en&artikelid=/artikel/07179/index.html

Biodynamisk landbrug

Et af de nyeste tiltag på markedet er biodynamiske fødevarer. Metoden bygger på et spirituelt natursyn, hvor landmændene anser både jordbunden og afgrøderne som levende organismer. Som i økologisk landbrug er kunstgødning og kemiske sprøjtemidler bandlyst, og på forskellige punkter er de biodynamiske regler mere restriktive. Undersøgelser af biodynamiske grøntsager viser en tendens til flere antioxidanter og vitaminer.

 

 sommer + vinter 2014

Opdrættet laks er fyldt med kemikalier

lakseopdrætSelvom omega-3 fedtsyrer bliver anbefalet til  kræftpatienter, skal man se sig for efter de bedste kilder til omega-3. Fede fisk fra opdræt  kan udgøre en kræftrisiko

Af Helene Flendt, psykolog og journalist

I de senere år er  udviklingen i fiskeopdræt gået stærkt og blevet en stor industri i flere lande. Det har medført, at  forskere ikke længere kan anbefale opdrættede fisk som sundt for kræftpatienter – eller mennesker i det hele taget.  De opdrættede fisk – især laks fra norske dambrug – er fyldt med parasitmidler, som er forurenende for både fisk, mennesker og miljø. Men hvad værre er: fiskene får gennem deres tørfoder kemikalier, som anses for særdeles giftige. Der er tale om pesticider som Dioxin, PCB, Dieldrin, Aldrin, Toxafen og et stof, Ethoxyquin, hvis virkninger i denne sammenhæng slet ikke er kendte.

DR har netop  igen sendt den franske dokumentarfilm ”Er fisk sundt?”, som handler om  denne udvikling. Man kan nå at se den  frem til 6.august på. http://www.dr.dk/tv/se/er-fisk-sundt/er-fisk-sundt#!.

Stærk koncentration af giftstoffer

Selv hvis man spiser vilde fisk fra havfiskeri, er der risiko for, at store, fede fisk som fx laks og tun ofte er belastet med kviksølv, tungmetaller og – hvis de er fanget i Østersøen nær Finland – radioaktivitet. Jo større fisk, jo mere fedt  og jo større ophobning af kemikalier. Fordi forbrugerne i højere grad spiser fisk fra andre mindre forurenede have, bliver fisk fra Østersøen nu brugt som foder til fisk, hvilket betyder, at der blot ophobes endnu mere gift i opdrættet fisk.

Fedme og diabetes

Jérôme Ruzzin, forsker på Universitet i Bergen, Norge, har målt koncentrationen af giftstoffer i forskellige fødevarer. Han fortæller i ovennævnte udsendelse, at det er endog meget tydeligt, at opdrættet laks indeholder flere forurenere end andre almindelige fødevarer som mælk, kød, kartofler.  Fem gange så mange forurenere for at være helt præcis.  Forsøg med rotter, der har fået opdrættet laks i deres foder, viser, at de udvikler ekstra fedtvæv i maven – de bliver fede og de får diabetes. De tilsatte pesticider i foderet hører til nogle af de mest giftige i verden og kan være kræftfremkaldende.

”Virkningen er enorm. Det kan være meget farligt”, siger han, som selv er holdt op med at spise opdrættet fisk.

Fisk og kræftrisiko

En anden fransk forsker, Jean-Loup Mouysset, kræftlæge, pointerer i udsendelsen, at fisk er et problem i forhold til (tilbagefald af) kræft.

”Ja, fisk kan være sundhedsskadelige”, siger han. ”Før i tiden var det sundt at spise fisk. Fisk er rige på især omega-3 og Vitamin D. Det var ikke for ingenting, at man fik torskelevertran i barndommen. Men pludselig er fisk blevet fyldt med pesticider og kviksølv. Fisk fra Finland er fyldt med radioaktivitet 20 år efter Tjernobyl-ulykken. Det er ikke fisk, man spiser mere. Det er fisk med pesticider, kviksølv, radioaktivitet, tungmetaller, Dioxin, PCB osv. Det er ikke det samme mere. Derfor bliver budskabet desværre et andet”.

En konsekvens heraf er, at de franske sundhedsmyndigheder har sænket deres 30 år gamle standarder for indtag af  fisk.

Den danske Fødevarestyrelse tilbageviser, at fisk skulle være usund at spise og fastholder de gældende kostråd:  http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Nyheder/Arkiv-2014/Sider/Fisk-er-stadig-sundt.aspx

Læs også følgende artikel http://www.madforlivet.com/bloggen/601-giftig-laks-fyldt-med-dioxin-solgt-i-danmark.html af den danske kost terapeut Anette Harbech Olesen.

Spis små fisk eller økologisk

Rådet fra den franske kræftlæge  er i dag: Spis højst store fisk som tun og laks 1-2 gange om måneden. Spis til gengæld små fisk som sardiner, makreller, sild, hornfisk, brisling, ansjos, smelt for at få omega-3 og D-vitamin. Spis vildtfangede fisk og ikke opdrættede.

Et alternativ er, at man kan spise økologisk opdrættede fisk, hvilket vi faktisk har en produktion af i Danmark. Disse får ikke foder med kemikalier, og behandles generelt meget skånsomt. Se: www.okofisk.dk

 

Kilder: Denne artikel baserer sig på oplysninger i den franske dokumentarudsendelse:” Générique Poission: Elevage en eaux troubles”, 2013, sendt i DR2 i februar og igen  juli/august 2014 med titlen “Er fisk sundt?”

August 2014

 

Vil kræftlæger selv vælge kemobehandling?

ICAK tjekker vandrehistorie

Af Helene Flendt, cand.psych. og journalist

Gennem noget tid har der verseret et rygte bl.a. på nettet om, at 75 % af kræftlæger ikke selv ville behandles med kemo, hvis de fik kræft. En opsigtsvækkende historie, som vakte nysgerrighed her på centret ….passer det virkelig, at de fleste kræftlæger ikke selv vil bruge kemoterapi?

Det besluttede vi at se nærmere på blandt andet via den medicinske database, PubMed. Det krævede noget gravearbejde, men det viste sig, at rygtet med de 75 % ikke er sandt. Omvendt er det heller ikke det rene opspind.

Forældede konklusioner

Rygtet – som man fx kan læse på tvivlsomme hjemmesider rent troværdighedsmæssigt – udspringer af en canadisk undersøgelse fra 1987, hvis konklusioner dermed er knap 30 år gamle. Undersøgelsen er OK, men både kemoterapien og lægers holdninger har ændret sig siden da.

kemoterapi2Når man fortæller, at en stor del af kræftlæger ikke selv ville bruge kemoterapi, vækker det stærke reaktioner. Det kan endog skræmme mennesker fra at bruge behandlingen. Derfor var der grund til at kigge lidt nærmere både på den omtalte undersøgelse og på senere undersøgelser.

Den oprindelige undersøgelse blev offentliggjort i” International Journal of Radiation Oncology Biology Physics” i juni 1987. Den omfatter en spørgeskema undersøgelse, som blev udsendt til 118  onkologer/kræftspecialister fra kræftcentre og hospitaler i Ontario i Canada. Derfor går dette tal – 118 kræftlæger –  igen i vandrehistorierne på nettet

Dog var det ”kun”  79 læger, som responderede og svarede på, hvad de selv ville vælge som behandling i fire forskellige, konkret beskrevne situationer. Trods forskelle i de angivne scenarier var svarene nogenlunde entydige: kun få – fra 3 %  over 9% til 16 % – i de fire scenarier ville vælge kemoterapi enten alene eller sammen med strålebehandling. Det vil sige, at hovedparten valgte andre typer af behandlinger: operation, stråling eller kombinationer. De fleste ønskede operation.

Dette var overraskende, især fordi kræftlægernes valg var meget anderledes end de anbefalinger, som fremgik af tidens lærebøger.

Men en tredjedel siger stadig nej…..

Undersøgelsen er siden blevet fulgt op i to amerikanske undersøgelser fra 1991 og 1998 samt en japansk fra 1994. Disse viser dels en meget stor variation i lægers holdning til at bruge kemo på sig selv (afhængig af den beskrevne sygdom og hvor alvorlig den angives at være) dels en lavere procent af deciderede ”Nej” til kemo. Ud fra dette materiale er det fortsat operation, som var det foretrukne valg.

I den japanske undersøgelse var der en ret høj procentdel, der fravalgte kemoterapi (61% -77 %), mens procentdelen af kræftlæger, som siger ”nej” i den nyeste, amerikanske undersøgelse er nede på godt 35 %. Det hører dog med, at en anden gruppe læger i samme amerikanske undersøgelse – heri inkluderet onkologer med speciale i strålebehandling – svarede anderledes: her var der 67 %, som ikke ønskede kemoterapi.

Forskere bag den amerikanske undersøgelse fra 1998 skriver i konklusionen:

Selv med moderne og mere effektiv kemoterapi og med betydelig mere effektiv støttende pleje er der stadig omkring en tredjedel af de medicinske onkologer og onkologiske sygeplejersker, som ikke ville bruge kemoterapi. Deres villighed til at give afkald på den lille, men tydelige overlevelses gevinst indikerer, at disse informerede brugere vurderer overlevelse versus giftighed på en måde, som indikerer, at valget ikke er helt enkelt. Dette kan betyde, at det stadig er kritisk vigtigt for patienter med en fuld diskussion om de fordele og den giftighed, der er forbundet med kemoterapi”.

Artiklen er udgivet på www.cancernetwork.com

Herudover kommer en norsk undersøgelse fra 1995 og en australsk fra 2004, som har lidt andre vinkler på emnet. Disse to undersøgelser har en så høj detaljeringsgrad, at det er svært at udlede noget klart om kræftlægers valg for egen behandling. Dog kan man forsigtigt udlede, at medicinske onkologer – i modsætning til kirurger og strålingsspecialisterne – her i nyere tid i høj grad er mere villig til at bruge kemo, hvis målet er helbredelse eller livsforlængelse i en kritisk sygdomsstatus. Dog er kun halvdelen af alle deltagerne i den norske undersøgelse – også onkologerne – villig til at få kemoterapi, hvis målet er at lindre symptomer.

Det er muligt, der findes yderligere forskning om dette emne, som ikke er medtaget eller dækket her. I så fald hører vi gerne fra læsere, der måtte have kendskab til det.

Kilder:

Non-small cell lung cancer: how oncologists want to be treated”, by Mackillop WJ, O’Sullivan B, Ward GK, International Journal of Radiation Oncology, “biology” physics, Juni 1987

Oncologists vary in their willingness to undertake anti-cancer therapies”, by Lind SE, DelVeccio Good MJ, Minkovitz CS & Good BJ, British Journal of Cancer, Aug. 1991

Would Oncologists Want Chemotherapy If They Had Non-Small-Cell Lung Cancer?”, by Thomas J, Smith MD, Christopher E. Desch, MD and Mark R. Somerfied, PhD,  Cancer Network , March 01, 1998

Japanes doctors’ preferred treatment choices for their hypothetical non-small cell lung cancer: how they would wish to be treated. National Chest Hospital Study Group for Lung Cancer”, Lung Cancer, Juni 1994

Cancer patients, doctors and nurses vey in their willingnenss to undertake cancer chemotherapy” by Bremnes RM, Andersen K, Wist EA,  European Journal of Cancer, November 1995

Differences of Opinion: A Survey of Knowledge and Bias Among Clinicans Regarding the Role of Chemotherapy in Metastatic Non-small Cell Lung Cancer”, by Jennens RR, de Boer, R, Irving L, Ball DL, Rosenthal MA, Chest, 2004.

juli/august 2014